søndag den 12. december 2010

Sokkelund Sangkor

I går slæbte jeg Lillith med til Garnisionskirken i København for at opleve Messias med Sokkelund Sangkor og Morten Schuldt Jensen (og orkesteret og solisterne). Heldigvis var hun lige så begejstret som jeg, lige fra den inciterende indledning til smagsprøven på Bachs Juleoratorium, som de opfører næste år. Og hele det fantastiske oratorium indimellem!
Og bagefter nåede vi lige en tår kaffe sammen med vores sønner, inden turen atter gik med toget tilbage til Næstved.

fredag den 5. november 2010

Jeg ved ikke, om det er umagen værd, er der overhovedet nogen, der blogger nutildags? Men, til alle fansene - jeg er stadig i live og har det godt!

søndag den 14. februar 2010

Februar 2010

Der er længe imellem indlæggene - det er hurtigere lige at skrive et eller andet på Facebook. Men ellers er alt nogenlunde ved det gamle - Stefan og Ditte havde en dejlig tur til Goa jul og nytår over, og de klarede sig godt til eksamen begge to bagefter.
Alma har været rigtig dårlig af snot og hoste en god uges tid, så jeg måtte tage et par feriedage og træde til med pasning, med det resutat, at jeg også blev syg, sygemeldt mandag og tirsdag og er stadig lidt snottet og hoster noget, men det går da bedre. Alma får ny dagplejemor i disse dage, så Louise har ferie - de kommer herned en tur på tirsdag.
Det er rigtig vinter i år - frostvejr hele tiden, omend ikke så voldsomt mange minusgrader, og lidt ny sne af og til, men ikke så meget sol, så nu synes jeg jeg snart jeg savner lidt regn og sjap og "dårligt" vejr!